Fitness World er en landsdækkende kæde af træningscentre. Med et enkelt og uforpligtende medlemskoncept har Fitness World gennem de sidste par år fået så godt fat i publikum, at nye centre åbnes i et tempo, der kan tage pusten fra enhver.
Fitness branchen er generelt præget af stort personalegennemtræk. Men når man udvider i så hurtig en takt, som Fitness World gør det, er stabilitet og engagement blandt medarbejderne særlig vigtigt. Ledelsen i Fitness World var klar over, at der måtte en ekstra indsats til for at komme nogle problemer i forkøbet. I oktober 2006 tog underdirektør Jannick Lehmann derfor kontakt til COACHnCONSULT.
Gennem en række fokuserede samtaler mellem ledelsen i Fitness World og Victor Veloso stod det klart, at et kompetenceløft af ledende medarbejdere ville kunne gøre en stor forskel for hele organisationen. Fitness World besluttede sig derfor for et projekt for centerlederne og aspiranter med fokus på ledelse, kommunikation, selvudvikling og konflikthåndtering. Projektet forløber over 11 kursusgange og følges op med individuel coaching efter hvert kursusmodul. En mærkbar forandringAnne Rasmussen er HR chef i Fitness World. Hun fortæller her om projektet, som Fitness World har sat i værk i samarbejde med COACHnCONSULT: ”At udvikle virksomheden hænger sammen med | | udvikling af medarbejderne, og vi kan allerede nu, efter blot tre kursusgange, se konkrete resultater. Deltagerne har fået indblik i, hvordan man sætter ting i system og motiverer folk. Nogle af vores centerledere kunne godt før være lidt tilbagetrukne, og her er der sket en tydelig forandring. Vores øvrige medarbejdere melder nu om en helt anden stemning ude på centrene. De kan simpelthen mærke et skift og en udvikling hos deres ledere, hvilket har resulteret i, at de nu føler sig meget mere motiverede i deres daglige arbejde.” Noget at komme videre med”Kursusdeltagerne har fået en god oplevelse af at blive guidet. Nogle var selvfølgelig kritiske til at begynde med. Men fordi de har kunnet mærke, at de er blevet lyttet til og at der har været plads til kritik, er den blevet vendt til en åben indstilling. Victor er en fantastisk god coach – hele hans team er godt. Vi har haft en frugtbar dialog med COACHnCONSULT og får kun positiv respons fra vores medarbejdere,” fortæller Anne Rasmussen.
Underdirektør Jannick Lehmann er også tilfreds: ” Nu om dage er det også andre ting end løn, som har værdi. Medarbejderne vil gerne have noget, de føler de kan komme videre med og det vil vi gerne bidrage til. Et projekt som dette er ikke set før i branchen. På den måde går vi foran og bliver forhåbentlig en særligt attraktiv arbejdsplads og måske mere end en hurtig mellemstation for vores ansatte.” |