Ramirent Group er en af Skandinaviens største virksomheder for udlejning af udstyr og materiel til byggebranchen og industrien. I 2005 fremlagde Ramirent i Danmark en ny vækststrategi med et nyt forretningskoncept, som ville medføre en gennemgribende forandring af virksomhedens struktur og en helt ny måde at organisere og præsentere ydelser og services på.
En ting er imidlertid at stå med en plan, en anden er at få den ført ud i livet. I ledelsen var man klar over, at den nye strategi også ville give de fleste af virksomhedens nøglemedarbejdere nogle nye udfordringer, som de skulle klædes på til at møde. Til at varetage den opgave tog man COACHnCONSULT ind. Fra ord til handlingAdm. Dir. i Ramirent Erik Høi fortæller her om samarbejdet med COACHNnCONSULT:
”Vi havde lavet en strategiplan og tog Victor på banen for at gøre planen operationel. Først var det hele jo bare ord. Dem skulle vi have omsat til handling. Jeg kendte tidligere Victor fra direktionsgangene og var faktisk lidt nervøs for, om han også ville kunne bevæge sig på gulvet. Men det havde jeg ikke behøvet være, for det er | | gået fantastisk godt. Hans værktøjer virker forståelige og er nemme at arbejde med. Han fik skabt afklaring på alle niveauer og styr på processen. Det har været en super god oplevelse.” Irriterende spørgsmålStrategiplanen indebar en ny opdeling af Ramirent i 5 sektioner med hvert sit forretningsområde, frem for den hidtidige geografiske struktur, hvor alle afdelinger tog sig af alt. Til at opbygge og varetage et helt nyt forretningsområde ”Bygningsassistance” ansatte man sektionschef Gert Panton, som her fortæller:
”Victor har været min sparringspartner fra det hele blot var en bordplade til nu, hvor vi har fået bygget en ny sektion op med et nyt pakkeløsningskoncept, som kun få andre i den europæiske byggebranche tilbyder. Victor stiller en forbandet masse spørgsmål, som faktisk sår tvivl, men som skal til for at sikre, at det er det rigtige, man går og laver. Det har nogle gange været pisse irriterende, men sundt. Vi har haft et intenst samarbejde, der har været god kemi og det har været sjovt. Uden Victor var jeg måske nået samme sted hen, men nok ikke lige så afklaret, som jeg er nu. Nu er jeg ret sikker på, at de valg jeg har truffet, er de rigtige.” |